Bo Michelsen A/S har evnet at sikre et godt samarbejde mellem projektets nøglepersoner, samt etableret fælles mål for projektet sammen med bygherre.
En leverandør
- fra idé til færdig byggeri
Bo Michelsen er en alsidig entreprenørvirksomhed, der leverer kvalitetsbyggeri til både erhverv, private og det offentlige. Uanset om du vil have os til at opføre en lille havemur eller et stort statsligt byggeri, kan du være sikker på, at vi vil gøre alt for at indfri dine forventninger.
Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi bygger på tillid.
Vores kunder skal være trygge ved at overlade deres opgave til os, og vi ved, at denne tillid kræver en helhjertet indsats.
Derfor er det vigtigt for os at være med helt fra projektets begyndelse, så vi kan følge med i alle detaljer og i den tidsplan, der er lagt. Når vi er med ved bordet, kan du som kunde være sikker på, at tidsplanen og tegningerne tager højde for virkeligheden - herunder den virkelighed, som gælder for dig som bygherre i hele processen.
“ Kundens forventninger til tid, pris og kvalitet skal til enhver tid indfries.”
OM OS
Værdier, vision og mission
Vores værdier er ikke et stykke papir, der bare skal hænge på væggen. De er fundamentet i alt, hvad vi gør - hver dag.
Lige siden grundlæggelsen i 1975 har fleksibilitet, tillid og innovation været grundstenene i vores virksomhed. Fra begyndelsen var værdierne ikke skrevet ned på papir. De var bare en naturlig del af måden at drive forretning på - dybt forankret i alle vores medarbejdere.
Det er de stadig.
Men vi er faktisk så stolte af vores måde at drive forretning på, at vi gerne skilter med det. Derfor har vi omsat vores værdier til ord, så nye kunder kan danne sig et indtryk af, hvad vi står for.
Værdier
Fleksibilitet
Vi gør alt for at få samarbejdet til at fungere så problemfrit som muligt. Da vi har alle kompetencerne samlet under ét tag, kan vi tilpasse os enhver opgave, og vi strækker os langt - også i tilspidsede situationer, hvor kundens leverancer skal koordineres.
Tillid
Vi er altid ærlige. Når vi laver aftaler omkring et projekt, kan kunden derfor være sikker på, at vi holder, hvad vi lover. Skulle der opstå divergerende opfattelse af, hvad projektet indeholder, er vi altid åbne omkring vores kalkulationer.
Innovation
Vi har mange års erfaring, men det betyder ikke, at vi løser opgaverne, som vi altid har gjort. Tværtimod giver erfaringen os frihed til at søge at finde nye muligheder i løsningen af en opgave, og vi er altid åbne for at løse eventuelle problemer på en ny måde. For eksempel ved at inddrage vores faguddannede personale.
Vision
Vi står for kvalitet - også i samarbejdet
Vores vision er at være den foretrukne entreprenør, når der skal udføres kvalitetsbyggeri i et tillidsfuldt samarbejde.
Vi vil være i front med den teknologiske udvikling samt være den mest eftertragtede arbejdsplads i byggebranchen.
Vi tager socialt ansvar via uddannelse af lærlinge og medarbejdere samt via støtte til sport og kultur i Syddanmark.
Mission
Vi ved, hvad vi kan - og vil
Bo Michelsen A/S er en alsidig entreprenørvirksomhed, som udfører alle typer byggeopgaver under mottoet ”Bygger på tillid”. Vi leverer kvalitetsbyggeri til det offentlige samt til erhvervs- og privatkunder.
Vores engagerede og kompetente medarbejdere er organiseret i fleksible selvstyrende teams, som er med til at sikre, at kundens forventninger til tid, pris og kvalitet til enhver tid indfries.
Vi søger til stadighed at udvikle os, så vi fortsat kan skabe arbejdspladser og merværdi samt tilfredsstille kundens behov.
Vi tager socialt ansvar via uddannelse af lærlinge og medarbejdere samt via støtte til sport og kultur i Syddanmark.
Historien
Siden etablering af Bo Michelsen A/S i 1975 har vi drevet en solid entreprenørvirksomhed forankret omkring vores egenproduktion inden for beton- og murerarbejder.
Gennem naturlig og organisk udvikling betragtes Bo Michelsen A/S i dag som en mellemstor entreprenørvirksomhed, der er lokalt forankret i Syddanmark med kontorer i Tønder og Haderslev samt lagerfaciliteter i Toftlund.
Vi løser i dag et stort antal opgaver inden for såvel små som store fagentrepriser, hovedentrepriser og totalentrepriser.