Lidt sydvest for Ribe har Bo Michelsen A/S udført en større udbygning af Vadehavscentret i hovedentreprise. På dette projekt var der sat store krav til os som hovedentreprenør, da der var tale om unikke løsninger overalt, både hvad angår rummenes udformning, de lette konstruktioners opbygning og de flotte synlige trækonstruktioner.
Efter at Vadehavet blev udpeget som en del af UNESCOS verdensarv blev det nødvendigt med en større udbygning af museet så det udover nye udstillingslokaler også kom til at omfatte administration, fællesområder samt undervisningslokaler. Det er der kommet en sand perle ud af. I alt 2.000 kvm er blevet bygget i lette konstruktioner og med helt særlige løsninger overalt. Den ene halvdel er med stråtag på tag og facade og den anden halvdel er beklædt med robinielister på alle udvendige lodrette og skrå flader. Byggeriet taler for sig selv. Det er en sand perle placeret midt i det unikke landskab, udført i højeste fagmæssige kvalitet. Bo Michelsen A/S udførte beton-, murer- og tømrerarbejdet i egenproduktion.
Årets byggeri 2017
Kåret til Europas mest bæredygtige museums byggeri 2021
Entrepriseform: Hovedentreprise
Bygherre: Esbjerg kommune, Lilli Lindberg
Entreprisesum: 23 mio. kr
Størrelse: 2.000 m2
Sted: Ribe