Vi har i denne uge indgået en totalentrepriseaftale på opførelsen af 40 almene familieboliger for Boligselskabet Domea. Projektet omhandler projektering og udførelse af etape 2 af Cimbriaparken i Aabenraa. Der skal opføres 40 boliger med tilhørende depotrum og udearealer fordelt på 2 blokke i 5 etager, i alt 4.100m².
Tak til Arkitektfirmaet A78, Rambøll og Domea for et godt, konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde indtil nu – vi glæder os til det fortsatte samarbejde og til at føre bygherren trygt gennem hele byggeprocessen.